|
|
|
In English: |
Jeg skal hilse og takke mange mange gange. I kan slet ikke forestille jer,
hvor meget jeres gave har betydet for dem. Mubiru og eleverne har været utrolig glade for det løft deres skole har fået. I Uganda er det virkelig noget, at man har et projekt sammen med os. Vores elever i 5. og 6 har nu både skrevet og snakket med deres pennevenner gennem det sidste halve år. Flere gange er elevene blevet overrasket over den store forskel mellem Uganda og Danmark. I en skole med klasser fra 30-70 elever og en lærerløn på 600 - 900 $ om året er der ellers ikke mulighed for noget der ligner. En almindelig god bærbar computer koster det samme som en lærers årsløn! Det er en fantastisk god måde vore elever får øjnene op for, hvor godt de har
det, samtidig med at de får trænet det mundtlige engelsk.
Dette billede ser helt normalt ud for os, men straks efter blev vi spurgt, om det virkelig kunne passe at danske elever havde mobiltelefon? At vor kommunikation med alle forældre kan foregå via nettet var også helt uhørt. Noget man slet ikke kunne bare drømme om. Faktisk har det været nødvendigt for mig at indskærpe vore elever, at de ikke under nogen omstændigheder må bede deres venner om at sende f.eks. et almindeligt billede eller et personligt brev. Kulturen i Uganda er at venner prioriteres så højt, at man SKAL gøre sit yderste for at opfylde deres ønsker. Men en kuvert, et frimærke og et billede vil være en økonomisk belastning for en familie, hvor far får 12,50 kr som dagsløn, hvis han da er så heldig overhovedet at kunne få en dags arbejde. Ja, det gælder selvfølgelig kun for de elever, der har forældre, Happy Years School oplever hvert år at stå med forældreløse børn. De får dog lov til at afslutte deres skolegang på skolen. Vi kan slet ikke forestille os, hvor vigtigt det er. Når eleverne går til eksamen dernede afgøres deres fremtid. Består de, er der en lille chance for, at de kan gå videre og få en uddannelse, hvis familien kan finde penge til det, ellers må de se frem til en meget trøstesløs fremtid.
Skulle nogen sidde som jeg og få lyst til at støtte lidt?
I kan give børnene penge med i skole eller sætte et beløb ind på: I må meget gerne mærke jeres bidrag med afsendernavn Ideer til hvordan vi kan finde flere penge til dem modtages også meget gerne |